23948sdkhjf

Politiken: Virker møblerne ikke en smule bekendte?

I en kommentar beskylder Politiken Bilka og Føtex for at lægge sig lidt for tæt op af designklassikere.
For nyligt kunne Dansk Supermarked afsløre, at Bilka og Føtex nu skal til at føre egne møbler , designet af unge Bertil Stam, der tidligere har designet for blandet andet Bolia, Sofakompagniet og BoConcept.

Det var Bertil Stam, der selv henvendte sig til kæderne med et koncept.

Men der er et problem med møbelserien, skriver Lars Hedebo Olsen i Politiken.

- Virker møblerne ikke en smule bekendte? Kig på armstolen allerøverst i billedet. Den ligner næsten en Wegner-stol, skriver han.

Andre møbler i serien ligner møbler, man kan få hos for eksempel FDB Møbler, skriver han, og uden at være egentlig kopier ligger møblerne så "faretruende nær" andre serier, at en reaktion fra møbelbranchen kan forventes.

- Man må gå ud fra, at Bilka og Føtex har helt styr på, at de møbler, de vil sælge, ikke er kopier. Ellers bliver det interessant at se, hvem der først begynder at råbe, afslutter Lars Hedebo Olsen, designskribent hos Politiken.

Redaktionen har forsøgt at få en kommentar fra Søren Holst Pedersen, direktør hos PP Møbler, som blandt andet producerer Wegner-stolen "The Chair", men han har ikke kunnet tage telefonen.

Bertil Stam har meldt tilbage, at han ikke har tid til interview endnu på grund af travlhed i forbindelse med lanceringen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146